Foredrag om sensitive børn
TilmeldNyere forskning har vist, at ca. 1/4 af alle børn er særligt
sensitive. Særlig sensitivitet er et personlighedstræk, ikke en diagnose. Hvad
vil det sige? Hvilke styrker og udfordringer ligger i personlighedstrækket, og
hvad kan de voksne omkring børnene gøre for, at børnene får en god hverdag,
hvor de kan føle sig trygge og livsduelige?
Lene Sonne har tidligere været leder i en daginstitution, hvor man havde fokus
på sensitive børn. I denne institution udviklede man et godt samarbejde med
forældrene og redskaber og tilgange til at skabe gode rammer for børnene. Man
udviklede også samarbejdet med skolerne for at sikre en god overgang fra
daginstitution til skole for alle børn - også de særligt sensitive.
Foredraget omfatter en kort indføring i forskning om personlighedstrækket. Herefter kommer der eksempler fra praksis og udfoldelse af tilgange og redskaber, som kan gavne sensitive børn. I slutningen af foredraget vil der være tid til spørgsmål og udveksling af erfaringer.
Lene er uddannet pædagog, psykoterapeut, coach og mentor. I mere end 15 år har
Lene haft sin egen virksomhed, hvor hun giver rådgivning til familier med
sensitive børn, til sensitive unge og voksne. Hun er forfatter til bøgerne
"Sensitive børn", der udkom i september 2014 og "Sensitive
unge", der udkom i september 2015. ”Sensitive børn” er udkommet som lydbog
her i juli 2024. Lene holder foredrag over hele landet om emnet, og hun
varetager ud over sin rådgivningsvirksomhed bisidderopgaver for forældre ved
samtaler mellem daginstitution/skole og forældre.
Kaffe, te og brød er inkl. prisen.
Klik på nedenstående link, hvis du vil læse mere om Lene:
Website: www.lenesonne.com
Facebookside: https://www.facebook.com/trivselssamtaler/
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 24126
- Første møde:
- 10.10.24 kl. 19:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 2
Pris
- Almen
- DKK 48,00
- Pensionist
- DKK 26,00
- Efterlønsmodtager
- DKK 26,00
- Arbejdsledig
- DKK 26,00