Bag stalddørene med Dyrenes Detektiv

Foredragsholderen Stefan Leander er stifter af Dyrenes Detektiv, som gennem aktindsigter hos myndighederne giver offentligheden et sjældent indblik i, hvad der foregår bag stalddørene i det danske dyrelandbrug. Med udgangspunkt i kontrolrapporter fra bl.a. Fødevarestyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har Dyrenes Detektiv dokumenteret alvorlige og uværdige forhold, sygdom og mistrivsel blandt dyr i landbruget.

Arbejdet dannede også grundlag for TV 2-dokumentaren “Hvem passer på grisene?”, der satte fokus på systematiske overtrædelser af dyrevelfærden og myndighedernes gentagne svigt og ansvarsforskydning. Efter dokumentaren har Dyrenes Detektiv været blandt hovedinitiativtagerne til landsdækkende demonstrationer i København, Odense og Aarhus.

I foredraget fortæller Stefan Leander om det undersøgende arbejde bag afsløringerne, de metoder der bruges til at skabe gennemsigtighed i et land, der producerer mere kød pr. indbygger end noget andet land i verden – og ikke mindst om, hvad vi som borgere konkret kan gøre med den viden, når først vi har fået den.

Foredragsholder Stefan Leander

Kaffe, te og hjemmebagt kage serveres i pausen og er inkl. prisen.


 


 


 


Undervisningssted

Peder Syv Aftenskole
Tofthøjvej 11
4130 Viby Sjælland
Multirummet

Praktisk information

Hold nr:
26077
Første møde:
16.04.26 kl. 19:00
Mødegange:
1
Lektioner:
3

Pris

Almen
DKK 72,00
Pensionist - Roskilde
DKK 50,00
Efterlønsmodtager - Roskilde
DKK 50,00
Arbejdsledig - Roskilde
DKK 50,00
  • Torsdag 16.04.26 kl. 19:00 - 21:00

    Sted: Peder Syv Aftenskole
    Tofthøjvej 11

    Lokale: Multirummet

Stefan Leander