Mix & redesign din egen unikke skjorte eller bluse

Giv gamle skjorter, bluser og favoritter nyt liv – og skab noget helt unikt.

På denne workshop arbejder vi med skjorter, bluser og tøj fra klædeskabet, som ikke bliver brugt men stadig har masser af muligheder i sig. Vi klipper, mikser og re-designer, så gamle dele kan blive til en ny, personlig skjorte eller bluse, der kun findes i ét eksemplar.

Uanset om du er nybegynder eller har syet før, får du personlig vejledning gennem hele workshoppen. Du får hjælp til at finde idéen, klippe, sammensætte og sy i dit eget tempo. Der er masser af inspiration, mønstre og 6 symaskiner til rådighed, så du kan slippe kreativiteten løs og skabe noget helt særligt.

Medbring gerne: Skjorter, bluser, stof, knapper, elastik, gamle tekstiler eller andre materialer fra klædeskabet, genbrugsbutikken eller loppemarkedet. Har du din egen symaskine, må du meget gerne tage den med. Slip kreativiteten løs, spar penge og vær med til at reducere tøjspild.

Underviser: Heidi Lie

Aftenskolen byder på kaffe og te, såfremt deltagerne selv brygger i Cirkelhusets køkken, hvor der er selvafrydning.

Kurset er støttet af Grøn Hverdag via Novo Nordisk Fonden

 


 


Undervisningssted

Peder Syv Aftenskole
Tofthøjvej 11
4130 Viby Sjælland
Multirummet

Praktisk information

Hold nr:
24233
Første møde:
13.10.26 kl. 09:30
Mødegange:
1
Lektioner:
8

Pris

Almen
DKK 349,00
Pensionist - Roskilde
DKK 299,00
Efterlønsmodtager - Roskilde
DKK 309,00
Arbejdsledig - Roskilde
DKK 309,00
  • Tirsdag 13.10.26 kl. 09:30 - 16:45

    Sted: Peder Syv Aftenskole
    Tofthøjvej 11

    Lokale: Multirummet

Heidi Lie